Referat fra ordinært menighedsrådsmøde torsdag den 24. februar 2022 kl. 17.30

Mødet foregik i Menighedshjemmet, Nørrevoldgade 35.

Dagsorden:
0.    Sang.
1.    Orientering om forretningsudvalgsmødet den 10. februar 2022, jf. bilag.
2.    Konfirmationsvagter.
3.    Budget 2023.
4.    Valg af studietursudvalg.
5.    Godkendelse af "Tillæg til vedtægter for Kirsebærhaven og Søjlehaven" på kirkegården (bilag).
6.    Meddelelser fra medarbejderrepræsentanter, præster, kontaktperson, kirkeværge, udvalg og formand.
7.    Næste menighedsrådsmøde torsdag den 24. marts 2022 kl. 17.30.
8.    Evt.


Fraværende med afbud: Erik Sørensen, Christian von Tangen Sivertsen, Mette Grymer, Bettina Horn

0    Vi sang ”Altid frejdig, når du går”.

Ad. 1    Marianne Aagaard Skovmand havde en kommentar til lydanlægget i kirken og ville gerne vide, hvem der mente, at det var det bedste anlæg man kunne få. Der arbejdes på at få en lydkonsulent til at komme og gennemgå anlægget sammen med kirkeværge Erik Sørensen.

Ad. 2     Konfirmationsvagter blev fordelt, der er dog stadig ledige datoer.
        
Ad. 3    Der opfordres til at komme med ønsker til budget 2023 senest den 4. april 2022.
Ønske om at den grå mur ved p-pladsen i Korsbrødregade males, emnet tages op på FU-møde.

Ad. 4    Studietursudvalget 2022 blev: Bodil Hårbøl, Tommy Rolf Martens, Ulla Krogsgaard og en af præsterne. Studieturen er fastlagt til lørdag den 3. september 2022.

Ad. 5    Tillæg til vedtægter for Kirsebærhaven og Søjlehaven blev godkendt.

Ad. 6    Lisbeth Jørgensen meddelte, at det årlige medarbejdermøder er torsdag den 3. marts 2022.

Der har været klimakonsulent på besøg på kapellet og kirken, alt var i skønneste orden.

Bodil Hårbøl meddelte at Kirkehøjskolen starter op igen den 8. marts 2022.
Kirkehøjskolesøndag den 20. marts 2022, der er åbnet for billetsalget.

Der er syn på Korsbrødregården, Menighedshjemmet og kirken den 22. marts 2022.

Torben Hårbøl orienterede om arbejdstilsynets besøg og har fået oplyst, at besøgende på kirkens loft må kun bevæge sig på midtergangbroen, det er ikke tilladt at gå ned af trapperne i sideskibene. Vi har fået påbud om at ordne nedgangen i sideskibene.

Ad. 7    Næste menighedsrådsmøde (regnskabsmøde) torsdag den 24. marts 2022 kl. 17.30.
    
Ad. 8    Tommy Rolf Martens opfordrede til at man tilmeldte sig til Fyens Stifts Menighedsrådsforeningens generalforsamling lørdag den 12. marts 2022.

Ida Korreborg takkede for opmærksomhed i anledningen af fødselsdag.

Bodil Hårbøl arbejder videre med Visit Nyborg om kirken eventuelt vil deltage i forbindelse med Tour de France.

Gå tilbage