Den nyligt afdøde digter Henrik Nordbrandt var blandt meget andet kendt for at have et usædvanlig følsomt forhold til lyset, eller rettere til manglen på samme – til mørket. I store dele af sit liv boede han i Sydeuropa og især i Tyrkiet, fordi han simpelthen ikke kunne holde de lange, mørke vintermåneder i Danmark ud. I et af sine mest berømte digte, ”16 måneder”, skriver han således, at året i Danmark ligefrem har 16 måneder:

”november/ december, januar, februar, marts, april/ maj, juni, juli, august, september/ oktober, november, november, november, november.”

At Nordbrandt vælger netop november måned som årets værste måned, kan umiddelbart godt undre. For den mørkeste måned, vi har, er som bekendt december. På den anden side er det måske ikke så underligt endda! For selv om december nok er måneden med mindst dagslys, er den ikke desto mindre den måned, hvor lyset fylder mest – og lyser allerstærkest!

Og det gør den ikke bare, fordi december er den måned, hvor vi ubetinget tænder mest lys overhovedet – i form af udendørs julebelysning, kalenderlys, adventskranse og alt muligt andet. Men jo især, fordi vi tænder alt det lys for at fejre, at der faktisk findes et helt særligt lys, som lyser stærkere end noget andet selv i det største mørke. Et lys, der i skikkelse af et lille nyfødt barn kom til verden for dermed at tænde et håb for tid og evighed: at uanset hvor mørkt og udsigtsløst vores liv kan tage sig ud, ja, uanset om så solen forsvandt fra himlen, så er der et himmelsk, guddommeligt lys, der altid brænder for os.

Det lys, der tændtes julenat, fjerner med andre ord ikke mørket. Tværtimod vil det tilskynde os til at se, at også mørket hører livet til, sådan som selv en forfærdelig november hører året til. Men fremfor alt vil det forvisse os om, at uanset hvor mørkt, tungt og november-agtigt vores liv kan føles, ja så følger ikke desto mindre december. Måneden, hvor mørket faktisk er størst, men hvor lyset samtidig lyser stærkest! Måneden, hvor et lille spædbarn bliver til liv for os alle ikke bare for en enkelt dag, men for alle vores livs dage. Måneden, hvor vi derfor midt i mørket kan ønske hinanden og os selv en glædelig jul!

Christian von Tangen Sivertsen