Konflikt!

Af Christian von Tangen Sivertsen

Jesus driver vekselererne ud af templet

Jesus driver vekselererne ud af templet.
Oliemaleri på træ af Hieronymus Bosch, ca. 1570

 

Ingen af os undgår konflikter i løbet af vores liv. Om det så er på arbejdspladsen, i skolen, i parforholdet eller i vores helt eget private liv, så oplever vi alle at støde imod noget, vi har svært ved at forlige os med, hvilket lige præcis er, hvad konflikt betyder: sammenstød.

Men selv om ingen af os undgår konflikter, så er det bestemt ikke ensbetydende med, at vi har nemt ved at byde dem velkommen som en naturlig del af vores liv. Tværtimod, så har de fleste af os det vel sådan med konflikter, at de helst skal undgås så lang tid som muligt, og i værste fald, hvis de ikke kan undgås, overstås så hurtigt som muligt. Problemet er bare, at visse former for konflikter på ingen måde bliver mindre ved, at man forsøger at undgå dem. Tværtimod kan de først da risikere at vokse sig store, fordi det, konflikten handler om, jo ikke forsvinder ved, at man prøver at glemme eller skjule den, men derved kun kan risikere at vokse – og det endda med eksplosiv styrke!

Således er der besynderligt nok ikke noget som netop konfliktskyhed, der ikke bare kan fremprovokere konflikter, men som ligefrem kan gøre dem fastlåste og ødelæggende! Det er ikke bare paradoksalt, men det er også højst uheldigt. For når det kommer til stykket, er der ikke noget som gode, åbne konflikter, der er i stand til at bringe os tæt på hinanden. For i konflikten, i sammenstødet, ja der kommer vi ganske enkelt helt tæt på hinandens grænser og dermed tæt på, hvem vi hver især er (og hvem vi absolut ikke er!).

Og hvad der gælder os imellem, gælder også i forhold til vores eget personlige liv – at i de konflikter vi har i forhold til vores eget liv, ja, der kommer vi på både godt og ondt helt tæt på vores liv. Den nærhed kan vi vige tilbage fra, fordi den altså bringer os i konflikt med os selv. Men den kan også dér være en mulighed for at komme endnu tættere på livet i al dets uforudsigelighed.

At opnå den nærhed til livet er én måde at udtrykke, hvad kristendommen både kan og vil hjælpe os med. Og det kan og vil kristendommen, fordi den netop ikke er konfliktsky! Tværtimod er hele Det Nye Testamente på utallige måder vidnesbyrdet om, hvordan konflikter ikke bare er uundgåelige, når det kommer til livet selv, men også dybt nødvendige.

Igen og igen kommer Jesus f.eks. i konflikt med både farisæere og toldere, med sine disciple, ja, med hele sin samtid! Og det gør han ikke mindst, fordi hans budskab er, at Gud faktisk er til stede i de allerstørste konflikter i vores liv! Gud er ikke hævet over vores tvivl, hævet over vores afmagt og hævet over vores død. Gud er tværtimod som livets levende Gud til stede lige midt i de allerstørste konflikter, vi kan komme ud for – i vores nedrighed, vores svigt og vores afmagt, i alt hvor vi støder an mod andre og mod os selv.

Gud er m.a.o. ikke ligefrem nogen konfliktsky Gud. Gud har derimod modet til at støde an mod hele verden. Modet til fremstå som en ynkelig, svag person ved navn Jesus, der lod sig lemlæste, korsfæste og dø – for dermed at vise os alle, at der simpelt hen ikke findes nogen konflikt, der er uden for Guds rækkevidde. Heller ikke den at lade kærligheden være stærkere end alt, endog dødens ødelæggende sammenstød med livet. For Gud har selv været i den konflikt, i livets konflikt med døden. Og selvfølgelig har Gud det. For Gud er livets Gud! Den Gud der har skabt livet så stort, at det til enhver tid kan bringe os i konflikt med vores egen selvopfattelse – både når vi opfører os småt og nedrigt, og når vi føler os små og afmægtige. Og Gud ske tak og lov for det! For uden konflikter, uden guddommelig modsigelse ville livet simpelt hen være umådelig kedeligt og dødsens forudsigeligt. Det er heldigvis det stik modsatte – uendelig spændende og fuldkommen uforudsigeligt, fordi livet er Guds, og ikke vores. Fordi livet er levende og ikke dødt. Og fordi der findes tilgivelse dér, hvor vi kun fælder dom.

Gå tilbage