Kirkens hovedorgel

Orgelbygger: P.G. Andersen 1973/2010; udvidet af Marcussen & Søn 2021.
44 registre. 3 manualer og pedal.
Facaden tegnet af P.G. Andersen

Facade hovedorgel  Spilebord

 

Af organist Claus Tolstrup, 2021:

Allerede i 1500-tallet har der formodentlig været et lille transportabelt orgel, også kaldet positiv eller portativ, i Nyborg Vor Frue Kirke. Det nuværende hovedorgel indeholder flere registre fra tidligere orgler i kirken. Muligvis er 3 registre (168 piber) helt tilbage fra kirkens første stationære instrument, nemlig Hans Brebus’ orgel fra 1596 – i så fald landets ældste fuldt klingende registre. Ydermere er 4 registre (ca. 200 piber) i det nuværende orgel fra Demant-orglet 1830/1870.

Kirkens nuværende hovedorgel fra 1973 regnes for et af de betydeligste instrumenter, som udgik fra Poul-Gerhard Andersens orgelbyggeri. Facaden med sine karakteristiske flammede kobberpiber pryder kirken og vidner om, at der her er tale om et markant instrument – faktisk har hver enkelt facadepibe sit individuelle guldornament, som skyldes keramiker-ægteparret Julie Høm og Bo Kristiansen fra Gudhjem.

Poul-Gerhard Andersen sparede ikke på de arkitektoniske virkemidler, når et nyt orgel skulle tegnes. Facaden i Nyborg kombinerer den klassiske tydelige værkopdeling med hans eneste konsekvent gennemførte ”vingefacade” – altså hvor facadepiberne er anbragt i ”vingefelter” som blade i en bog. Orglets klanglige ideal (m.a.o. lyden) var en nyfortolkning af et barokorgel fra 1600/1700-tallet – i barokken var orglet primært et kunstinstrument, som kun sjældent blev brugt til sang- og salmeledsagelse. Ganske vist er orglet fra 1973 født med en forsigtig alsidighed, men dette var ikke uden mangfoldige kompromisser.

I 2010 stod orgelbyggeriet P.G. Andersen & Bruhn for bl.a. rensning af orglet, tilbygning af kobling samt register og indbygning af setzer-system. Et setzer-system er en elektronisk hukommelse, hvor man på forhånd indkoder, hvilke registertræk/klange man skal bruge i musikken. Dette bevirkede, at orglet blev mere brugervenligt og tidssvarende.

Lange kobberpiberOrgelbyggeriet Marcussen & Søn har i 2020/21 stået for den seneste renovering og udbygning af orglet. Med det store projekt var det oplagt at få ”samlet orglet” i en klanglig helhed. Undertegnede havde i flere år samlet ældre piber, som med håndværksmæssig snilde kunne bruges i vores orgel. F.eks. blev en del store pedalpiber i træ fra det gamle Bispebjerg Krematorium i Kbh. (som nu er dansestudie:) hentet på en trailer – med det resultat at der var en højlydt brummen hele vejen over Storebæltsbroen. Et kormedlem, som samtidig arbejder på Nyborg Fængsel, fortalte mig om nogle gamle orgelpiber på fængselsloftet – de er nu blevet til 44 smukt klingende piber kaldet en traversfløjte. Rådgiver på projektet Michael Thomsen havde fremskaffet gamle piber lavet af orgelbygger P.U.F. Demant (bl.a. fra Sæby Kirke), som vi jo i forvejen har en del af i både hovedorglet og kororglet.

 

De længste 6 meter lange kobberpiber,
før de blev sat på plads i orglet.

Til udbygningen blev der også lavet nye piber – bl.a. nogle ca. 6 meter lange kobberpiber til et nyt pedalregister, som skulle ”klemmes ind” imellem to vægge. Det var et langvarigt bøvl at få dem på plads, og da det så efterfølgende viste sig, at de ikke kunne klinge tilfredsstillende, måtte man fjerne og kassere dem, lave nye piber til ny placering med ny lufttilførsel etc.

Til sidst blev orglet intoneret, altså ”finjusteret” i klangen – en langvarig proces som til gengæld har resulteret i en smuk og samlet klanglig helhed.

Der er nu i alt 2.400 piber i orglet, både træ- og kobberpiber samt piber i forskellige legeringer af tin og bly, fra helt små til meget store piber.

Træ- og kobberpiber  Tinpiber

 

 


Organist Claus S. Tolstrup fortæller i to små videoer undervejs i renoveringen og udbygningen af kirkens hovedorgel i 2020/21.