Om Nyborg Kirkegård

Luftfoto Nyborg KirkegårdKirkegårdens areal er 30.673 m2. Indgang fra Kronprinsensgade (vis på kort), Vestergade og Christianslundsvej.

Vor Frue Kirke og den omkringliggende jord fungerede indtil henholdsvis 1805 og 1818 som begravelsespladser for Nyborgs indbyggere. Begravelse inde i kirken var forbeholdt de rige og indflydelsesrige borgere, men det blev i 1805 ved lov forbudt at begrave i kirkerne. Arealet omkring kirken er nu udlagt som anlæg, dog således at en del af de gamle gravstene er bevaret.

Dele af den nuværende Nyborg Kirkegård er første gang omtalt som en pestkirkegård anlagt i 1537. På Christian III’s foranledning blev der anlagt pestkirkegårde i en række af landets byer for at begrænse smittefaren. Om kirkegården er anlagt af denne årsag eller på grund af pladsmangel på den gamle bykirkegård vides ikke. I 1665 omtales kirkegården som de fattiges og det gemene borgerskabs kirkegård.

I 1605 blev der opført et kapel med tre hvælvinger. Det blev revet ned igen i 1665 i forbindelse med en udbygning af fæstningsanlægget. Samtidig overgik en del af kirkegårdsarealet til fæstningsareal.

I 1816 blev kirkegården udvidet med et område af fæstningen. Området blev taget i brug i 1818. Kirkegården blev udvidet igen i 1833, så den mod syd når næsten ned til voldgraven.

I 1855 bliver yderligere et stykke af fæstningsanlægget inddraget til kirkegård, og kirkegården får nu et vinkelformet udseende. Den afgrænses nu mod syd af Kronprinsensgade, hvor der opføres en ny indgang. Kirkegården udvides igen over en årrække frem mod år 1900. Med udvidelsen i 1886 opnår kirkegården stort set det omfang, den har i dag, hvilket vil sige 30.673 m2.

I 1870 opføres et kapel i nærheden af det nye indgangsparti, og i 1900 opføres en graverbolig syd for kapellet. Den anvendes i dag til kirkegårdskontor og møderum. I 1925 blev endnu en kirkegård grundlagt i Nyborg. Den blev taget i brug i 1928. Den nye kirkegård benævnes Nyborg Assistenskirkegård. Kirkegården beliggende på Kronprinsensgade benævnes da Den Gamle Kirkegård. I dag kalder vi den for Nyborg Kirkegård.

UrnegårdEn oversigtsplan fra slutningen af 1800-tallet viser, at kirkegården på det tidspunkt var domineret af regelmæssighed. Det har i store træk præget kirkegårdens udseende siden. Der er mange lige gange med gravsteder, der ligger side om side. Kirkegården gennembrydes af en tørlagt voldgrav, som i mange år blev benyttet som affaldsplads. Men i 1950 fik man tilladelse til at anvende arealet til urnegård på den betingelse, at voldgraven ville forblive markeret. Dette har i høj grad været med til at præge den gamle kirkegård i positiv retning. Urnegården blev indviet i 1957.

 SpringvandPå skråningerne blev der anlagt gravsteder, og græsarealet blev udlagt til plæne med og uden liggesten.

Hvor urnegårdens arme mødes, er der anlagt en lille sø med springvand. Udformningen er lavet, så den symboliserer en korskilde, hvilket symbolerne også viser.

Ved søen er der anbragt en kvinde støbt i bronze. Skulpturen er skabt af billedhuggeren Gunnar Slot, hvis hustru sad model. Græsplænen omkring søen anvendes som begravelsesplads for anonyme urnegravsteder i fællesplæne.

Nyborg Kirkegård

Allerede i 1966 var urnegården dog for lille, og der blev inddraget en plæne til anlæggelse af en lille urnelund.

Afdelingen blev fra begyndelsen meget benyttet, og der gik ikke længe inden den var belagt. Tre år efter blev også dén for lille. Da der ikke var mulighed for yderligere udvidelse, måtte man inddrage to gamle afdelinger, som var meget lidt belagt. Her påbegyndte man en ny afdeling med urnegrave.

Se mere om kirkegårdens indretning på siden Gravsteder.