Kirkesiden

Her bringes artikler fra kirkesiden i Lokalavisen Nyborg. Den seneste kan læses herunder; en række tidligere artikler kan findes under Tidligere artikler.

Naturens Bog

Af Christian von Tangen Sivertsen

 

Én bog er mere end nogen anden uadskilleligt forbundet med kristendommen, nemlig den bog, der simpelthen hedder Bogen eller med dens sædvanlige græske navn Bibelen.

Men derudover findes der faktisk også en anden (slags) bog med en kæmpe betydning for kristendommen. Verdens ældste bog kunne man kalde den. En bog, som ikke er skrevet med blæk, og som det ikke kræver særlige forkundskaber at læse i, nemlig Naturens Bog. En bog der blev navngivet således i løbet af middelalderen, hvor naturen bl.a. hos kristne mystikere blev en kæmpe inspirationskilde, som man mente skulle ”læses” som det levende bevis på Guds skjulte nærvær – ja, som blev opfattet som det, der ligefrem var skrevet med Guds egen finger.

Disse to bøger har desværre ofte stået i et modsætningsforhold, fordi Naturens Bog fejlagtigt er blevet opfattet som en slags konkurrent til Bibelen. Det er både en skam og altså også en stor misforståelse, for begge bøger er dybt forbundne og kan læses på akkurat samme måde – som vidnesbyrd om, hvordan Gud vil åbne vores øjne for livets guddommelige forankring.

Men samtidig ligner de to bøger også hinanden i kraft af deres tvangsfrihed. De er med andre ord begge åbne for fortolkning. Man kan læse i dem uden undren, fantasi og alvor, hvorved de begge bliver til ligegyldige fortællinger om livet. Men man kan også læse i dem som verdenshistoriens to største og mest ophøjende bøger. To bøger, der på hver deres måde kan åbne vores øjne for det allerstørste: at livet, ikke bare menneskelivet, men alt liv har lod og del i den ene og samme guddommelige virkelighed.

En virkelighed, hvori menneskelivet nok indtager en særlig plads, men på ingen måde indtager nogen enerådende plads. Hvor alt, lige fra brændenælder, ulve og hvepse til elge, bøgeskove og puddelhunde bliver til levende vidnesbyrd om, hvordan alt omkring os er loddet med en guddommelig skaberkraft og skaberglæde. En glæde, der gennemsyrer hele skaberværket, ikke bare som det, der har fundet sted en gang i tidernes morgen, men som året rundt folder sig ud lige foran øjnene på os alle – skrevet med sin egen forunderlige, mirakuløse skrift!

At læse i Naturens Bog er med andre ord på ingen måde i modstrid med at læse i bøgernes bog, Bibelen. Tværtimod kan de begge læses som vidnesbyrd om, hvordan den ene og samme Gud viser sig for verden. I Bibelen som den åbenbarede Gud. I naturen som det, man plejer at kalde for den skjulte Gud. Men altså ikke mere skjult, end at det at færdes og være i naturen for mange af os er ligesom at være i en kirke. Være dér, hvor man forvisses om, at livet i al sin mangfoldighed er et guddommeligt mirakel, og hvor man skænkes livsmod og tilskyndelse til at leve sit liv. Både sammen med mennesker og så sandelig også sammen med hele den øvrige natur. Den natur som vi selv er en del af – og som er en uundværlig, guddommelig del af os.