Kirkesiden

Her bringes artikler fra kirkesiden i Lokalavisen Nyborg. Den seneste kan læses herunder; en række tidligere artikler kan findes under Tidligere artikler.

Allehelgen

Af Ida Korreborg

 

LysglobeDen nye persondatalov understreger, hvor vigtige de helt specifikke oplysninger om hver enkelt af os er. Det er lovens formål at beskytte os mod misbrug af vore data især på nettet, men også i al almindelighed.

Men den nye lov har også haft flere uheldige følgevirkninger – også for kirkekontorerne, hvorfra store dele af personregistreringen foregår, så ting, der før var ret enkle, nu er blevet besværliggjort. For eksempel har man i mindre sogne kunnet læse i kirkebladet, hvem der var blevet døbt, viet eller var død, og på den måde følge med i sognets liv. Det er nu ikke længere så ligetil.

Hos os har loven især fået betydning for den årlige mindegudstjeneste til allehelgen. For selvom det her på falderebet alligevel blev tilladt at læse de dødes navne op i kirken, må vi ikke længere automatisk sende en invitation ud til alle de pårørende for at minde dem om arrangementet. Det sker nu kun, hvis anmelderen er medlem af folkekirken. Det er derfor nu op til en del pårørende selv at blive opmærksom på, at vi denne dag mindes sognets døde.

Mindegudstjenester til allehelgen er blevet meget populære de seneste år. Vi lever i en verden, hvor det at sørge ikke længere skal være alt for synligt. Vi bruger ikke længere sørgetøj eller giver de efterladte meget råderum til at være i sorgen. Men sorg tager tid. Den kære afdøde forsvinder jo ikke bare sammen med personnummeret og det fjernede navneskilt i opgangen. Derfor betyder det så meget at høre sine kæres navne læst op i en betydningsfuld sammenhæng og at synge sin sorg ud sammen med andre, der også har mistet nogen; at blive favnet af det fælles savn og give mindet plads et offentligt sted som i kirkens smukke rum. Derfor er kirken som regel godt fyldt til allehelgensgudstjenesten.

Det er ikke så ofte, vore navne højtideligt fremsiges – heller ikke medens vi lever. Men de gange det sker, er det for at blive sat ind i en sammenhæng med betydning ud over os selv. I kirkeligt regi er dette særligt signifikant i dåben; men også under begravelsesritualet sættes vore navne ind evighedens ramme og gør vore liv større end os selv.

For vi betyder alle noget for nogen, og vi betyder alle noget for Gud. Derfor er vore navne vigtige – at værne om og huske, men også at sige højt og give efterklang.

Allehelgensfejringen er gammel – vistnok med rødder i gamle keltiske ritualer omkring overgangen fra sommer til vinter, hvor de døde og de underjordiske blandede sig med de levende. Det er rester heraf, vi møder til halloween med dens dødninge og uhyrer. Kristendommen overtog skæringstidspunktet mellem oktober og november – lysets og mørkets tid – og lagde fejringen af alle de løse helgener ind som værn mod djævelskaben. Allehelgensdag er altså den 1. november. Man tilføjede en allesjælesdag til bøn for de fortabte i skærsilden den 2. november.

Med reformationen blev der ryddet godt op i helligdagene. Men allehelgen holdt ved – nu med fokus på at mindes de afdøde og tænde lys på gravene. Allehelgensdagen er desuden også mindedag for reformationen.

I vore dage fejres allehelgen den første søndag efter 31. oktober, som i år er den 4. november. Mindegudstjenesten for de døde er kl. 19.30, og der er mulighed for at skrive navnene på afdøde, man gerne ønsker nævnt – og som er ud over dem, der er blevet bisat eller begravet fra Nyborg i det forløbne år.