Juletræet

Af Ida Korreborg

 

JuletræDe allerførste historiske spor efter vores juletræ findes i De Frankiske Rigsannaler, der er skrevet i den tidlige middelalder. Om den fromme Bonifacius (år 680–754) fortælles det, at han på en missionsrejse i Germanien omvendte en gruppe hedninge, der tilbad et stort træ kaldet ”Torden-egen”. Helgenen huggede træet om og pegede i stedet på et lille nåletræ og sagde: ”Dette stedsegrønne træ skal i stedet være jer et tegn på det evige liv i Kristus.”

De første egentlige juletræer kendes fra kilder fra det 13.-14. århundrede i områderne omkring Alsace. Her satte man pyntede nåletræer op i blandt andet Freiburg og Strassburg.

Men disse træer var ikke i første omgang tilknyttet julen. De hørte derimod til på den 24. december, der var Adam og Evas dag i kirkekalenderen. Juleaftensdag er stadig navnedag for Adam og Eva flere steder også i Norden. Selve julen begyndte først den 25. – og her var det julekrybben, der var i centrum.

Træet dagen før skulle repræsentere de to træer i Paradisets Have: ”Livets træ”, der skænker livets frugt til evigt liv, og ”kundskabens træ”, der derimod adskiller mennesket fra Gud. Træerne indgik i mysteriespil om menneskenes tabte samhørighed med Gud Fader. Pyntet med æbler, lys og oblater skulle træet symbolisere Guds overdådighed af paradisisk liv – siden hen blev æblerne til kugler og oblaterne til småkager – men meningen er den samme – det evige liv, som gik tabt.

Forbindelsen til syndefaldshistorien kendes helt op til det 17. århundrede, hvor der stadig var tradition for at hænge figurer af Adam og Eva samt en slange op på træet i Tyskland.

At lægge fortællingen om det tabte Paradis lige op og ned ad juledag rummer en vigtig teologisk pointe: At det essentielle ved julen og Kristi fødsel er som modpol til syndefaldet. Med barnet i Betlehem og hans betydning som forsoner er vi ikke længere smidt ud af Paradiset. Det evige liv er igen en mulighed.

Hos Paulus skæres sammenhængen ud i pap, når han fremstiller Kristus som den nye Adam – med Adam fulgte døden til os alle – med Kristus bliver opstandelsen en mulighed, vi alle kan få del i.

Det tænker vi måske ikke så meget på, når vi går rundt om juletræet; men det er derfra hele julens glæde kommer: Gud er igen på vores side og deler ud af livets vidunderlige gaver.

Men vi kan se det gode budskab afspejles i julepynten den dag i dag: Stjernen fra Betlehem i toppen, himmelstigen, lysene, hjerter og engle, små gemte julegodter og ikke mindst gaverne, der skal minde os om livet som Guds gave til os i form af et barn, der gjorde sig selv til livets træ for os – bindeled mellem himmel og jord.

Det er det værd at dvæle lidt ved på vej rundt om træet.

Glædelig jul!

Gå tilbage