Lån dit gamle konfirmationstøj ud

 

Vi sætter håret, forfatter en tale, laver powerpoint-show, og vi tager vores fineste tøj på. Sådan forbereder vi en stor fest, og de i alt 11 konfirmationer, der begynder i Nyborg Kirke den 15. april og løber frem til den 5. maj, er bestemt ingen undtagelse.

Til festen kræves konfirmationstøj, og engang var pigernes kjoler lange, uldne, praktiske og sorte. I dag er der intet praktisk over dem, og de hvide, lette stoffer er skrøbelige og sarte. De fleste bruger kun deres tøj den ene dag, og at forære kjolen bort er for meget for mange. Derfor inviterer vi nu alle til at udlåne eller donere deres gamle konfirmationstøj til kirken, så det kan benyttes af kommende konfirmander. Både de ældgamle og dem fra sidste eller forrige år. Vi renser, vasker og stryger. Så kan en ny konfirmand få glæde af kjolen, skjorten eller blazeren, der alligevel har hængt i skabet siden den store konfirmationsdag, og mange nye konfirmander vil ofte gerne have noget på, der skiller sig lidt ud fra årets snit.

Engang sagde man, at unge gik ind i de voksnes rækker, når de blev konfirmeret. Og det mentes bogstaveligt, for de skulle herefter ofte ud at tjene som karle på gårde eller som unge piger i huset. Få kunne blive hjemme, og ingen kunne ligge og være online på Playstation en hel nat. Heller ikke hvis den fandtes.

Konfirmationen er en skik fra den katolske kirke, hvor konfirmanden bliver salvet med vellugtende olie som tegn på, at Helligånden er kommet over barnet og derved skaber ham eller hende på ny, og firmelsen bekræfter dåben og den enkeltes forhold til Gud. Martin Luther gjorde som bekendt op med mange af den katolske kirkes ritualer og sakramenter, inklusive firmelsen, som blev forbudt i 1539, men pietisterne genindførte den som kirkelig handling, og i 1739 blev det endda et lovkrav, at alle skulle konfirmeres, for konfirmationen var forudsætning for at indgå ægteskab, være fadder eller vidne, m.a.o. den var betingelsen for at have borgerrettigheder i samfundet.

Inden den store dag skulle de kommende konfirmander til overhøring i kirken, hvor præsten placerede den kvikkeste forrest, og ve den bageste – det var en offentlig ydmygelse for både barn og forældre. Og her blev konfirmanderne så hørt i det, de havde lært, og som de unge krævedes at kunne udenad; fx salmevers, dåbsbefaling, Fadervor og Trosbekendelse.

Mig bekendt er der ingen præster i kongeriget, der længere overhører deres konfirmander andet end i undervisningens snævre kreds, hvor konfirmanderne stadig skal kunne Fadervor og Trosbekendelsen – men i kor. Men det er en lettelse for konfirmander, når præster fortæller dem, at der i trosspørgsmål ikke er et centimetermål, der skal vurdere, om de nu tror (nok) på Gud, på Jesus, på Helligånden, og at de heller ikke skal kunne salmevers udenad, som blot deres forældre eller bedsteforældre skulle for at blive konfirmeret. Men vi fortæller dem, at det væsentlige ved konfirmationen ikke er konfirmandens tro, men derimod Guds bekræftelse af dåbsløftet til konfirmanden.

Har du lyst til at vide mere om aflevering eller lån af konfirmationstøj, så kontakt kordegnekontoret: 6531 1608 eller følg Nyborg Kirke på Facebook.


Mette Grymer

Gå tilbage