Luk dig op

Når man færdes i det offentlige rum, kan man ikke undgå at se dem: De indelukkede, med propper i ørerne og øjnene stift rettet mod skærmen i hånden, opslugt af deres eget projekt. Med omhyggeligt udvalgt lyd i ørerne og selvvalgt virkelighed for øjnene.

Med internet og digitale muligheder er man selvfølgelig kommet langt. Hele verden er blevet tilgængelig, og man er ikke begrænset til Nyborg og det nære.

Men vi har også mistet noget. Vi har mistet nærkontakten til virkeligheden lige foran os, fordi vores bevidsthed er et andet sted. Det er der lavet flere undersøgelser af. Et forskerhold placerede en række overvågningskameraer på en gågade, hvor en lille pige sad alene og græd. Heldigvis var der en del, der standsede op og spurgte til hende, men der var lige så mange, der gik forbi. Ikke fordi de ikke ønskede at hjælpe, men fordi de slet ikke lagde mærke til hende – optaget som de var af deres eget. Deres nære verden blev lille i takt med, at deres ydre verden blev stor.

I et af sine mange helbredelsesundere siger Jesus til en døv mand: ”Luk dig op”, ”Effata” på hebræisk. Mandens ører åbner sig, og han kan høre. Men historien skal også forstås symbolsk: Døvhed og blindhed er billede på lukkethed i Det Nye Testamente, og ordene betyder: Luk dig op for en større virkelighed – kom ud over din egen begrænsning – se ud over dig selv.

Det kan være noget så simpelt som at tage høretelefonerne af og se op fra skærmen. Eller slukke for fjernsynet. Måske er der en, der har brug for dig lige foran dig. Måske er verden ikke så fjendtlig, som man regnede med. Måske er der noget godt i ikke at være verdens centrum.

Enhver åbning ud af det indelukkede er en god udvikling. Men Kristus vil ikke bare lukke op for vore sanser. Han vil åbne for en verden, der er større, end vi kan se eller høre – ja, større end vi kan forstå med vores samlede fatteevne.

Teksten, hvor den døves ører åbnes, blev i oldkirken brugt som led i dåbsritualet; dengang døbte man voksne, og Effata-ordet skulle symbolsk åbne den døbtes ører og hjerte for en større sandhed, for et videre udsyn, der rækker ud over mig selv her og nu. En åbning til muligheder, der ligger uden for vores begrænsninger; også den begrænsning, som døden sætter.

Dette er kristendommens vigtigste dogme: at der er mere til livet, end vi kan begribe; at død og forladthed kun gælder inden for vores hæmmede synsfelt.

Alt det erkender man selvfølgelig ikke blot ved at slukke sin mobiltelefon; men det begynder i det nære. Det begynder i åbenheden over for vore medmennesker; det begynder med, at vi ser og hører hinanden.

Der er ikke noget i vejen med en smartphone; men en verden, du kan have i din lomme, er på trods af alle dens fordele for lille til at flytte dig fra dig selv.

Så luk dig op; se op. Verden er fuld af fantastiske muligheder, der ikke kan hentes via nettet.


Ida Korreborg

Gå tilbage