Hvad er meningen?

Nordlyskatedralen

Kristendommen og kirken er fuld af mærkelige ting og følger oldgamle traditioner. Udsmykningen er fyldt af sære symboler og underlige tegn; ritualerne og teksterne er ofte i et gammelt sprog, der kan virke helt uforståeligt på yngre mennesker, og salmerne og musikken falder også uden for moderne klangsprog.

”Hvorfor egentlig ikke gøre det hele mere moderne og ligetil, så det taler mere til mennesker i vores tid?” er et spørgsmål, man jævnligt får som præst.

Til det spørgsmål er der flere svar:
For det første er det ikke helt så uforståeligt, hvis man kommer oftere end som gæst til en konfirmation eller en dåb en sjælden gang imellem. Man forstår jo heller ikke offside-reglen første gang, man er på stadion.

For det andet så sker der faktisk ændringer i kirkens formsprog – dog ikke så hurtigt som i tiden og moden. Med reformationen blev der pludselig talt på dansk i stedet for på latin – en gigantisk forandring – og selv om de efterfølgende ændringer har været mindre drastiske, så udkommer der jævnligt nye bibeloversættelser og salmebøger, og inden for både musik, arkitektur og billedkunst blomstrer det moderne i kirkens regi.

Men i sidste ende er det, der fylder kirken og kristendommen ud, jo hverken kirkekunst, symbolik eller kulturens sprog. Det, det hele handler om, er Gud, og det Gud vil os: Og det vil – alle gode intentioner til trods – altid være forbundet med noget mystisk og uforklarligt.

Vi kan ikke forstå alt; det ved vi, når vi står med et nyfødt barn eller mister én, vi elsker. Vi kan ikke forklare alt – heldigvis for det – for hvis vi kunne, ville vores verden blive endimensionel og flad.

Gud er Gud: På den ene side uden for vores fatteevne. Og på den anden side netop meningen med det hele, når vi mister fodfæstet og troen på os selv, eller når vi overvældes af livets skønhed.

For kristendommen handler først og fremmest om mening. Mening med livet; mening med lidelsen; mening med det uforståelige.

Sådan har det altid været, og denne symbiose af mening og mysterium afspejles i kirken og gudstjenesten.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke skal fornyes og forklares. Vi skal bare ikke smide barnet ud med badevandet. (Forklaring for de unge: Gammelt ordsprog, der betyder noget i retning af, at man skal passe på ikke at slette hele harddisken, når man rydder op i sin pc.)

Det er vigtigt at tænke over, hvor meget fornyelse man egentlig har lyst til, der hvor livet bliver stort. Hvor moderne skal det være, når Bedstefar skal bisættes, eller den lille døbes? Hvor uhøjtideligt skal det være, når brudeparret står foran alteret?

Som præst er det i hvert fald slående, at det ikke bliver taget godt imod blandt kirkegængerne, hvis vi dropper at synge ”Et barn er født i Betlehem” juleaften, selvom der er masser af nye og moderne julesalmer at vælge imellem. Her foretrækker vi det gamle – også selv om de færreste ved, hvad det betyder, at ”En fattig jomfru sad i løn.”

I mødet med det store og forunderlige ved vi godt, at vi bliver de små, men det gør ikke noget. Der er vel næppe heller mange, der slår ”Meningen med livet” op på Google??

Rammen om vor tro kan der sagtens udvides og ændres på – og det bliver der også hen ad vejen; men Gud er den samme og giver først et glimt af mening, når han er uden for vores begrænsninger i tid og forstand.


Ida Korreborg


Billede: Alterparti fra Nordlyskatedralen i Alta, Nordnorge, indviet i 2013. Kristus-alterfiguren er skabt af Peter Brandes.
Foto: Andreas Haldorsen, [CC BY-SA 4.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-sa/4.0)], via Wikimedia Commons

Gå tilbage