”Så ville jeg plante et æbletræ i dag”

MartinLutherDet fortælles, at det var Luthers svar, da han blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis verden gik under i morgen. Et pudsigt, men også et godt svar, som afspejler det livsmod, som kristendommen havde givet ham efter mange års hårde kampe: Jeg vil ikke ligge under for dommedagsprædikanterne, jeg vil ikke lade mig skræmme fra at leve det liv, som Gud har givet mig. Jeg vil leve dagen i dag i tillid til Gud, plante et æbletræ og forvente, at jeg får lov til at se det vokse op og bære frugt.

Det er et udsagn fuld af livskraft. Og det kan der være god brug for i en verden, der let lader sig skræmme. Tidligere lod vi os skræmme af truslen om en altomfattende atomkrig. Senere blev vi skræmt af forurening og hul i ozonlaget. I dag bliver vi skræmt af terrorister, der fulde af had til vores livsform bomber uskyldige mænd, kvinder og børn i Europas storbyer. Dommedagsprofeter har altid forsøgt at skræmme os. Kun metoderne ændrer sig. Og da er Luthers svar stadig en stor befrielse, fyldt med håb og trods.

I år er det 500 år siden, Luther slog sine 95 teser op på opslagstavlen på kirkedøren til slotskirken i Wittenberg. Det blev begyndelsen til en kirkelig og politisk revolution i Europa, der omformede kirke, kristentro og dermed også samfund, kultur og det politiske liv i den protestantiske del af Europa. Luther afslørede i sine 95 teser, at den katolske kirke gennem middelalderen var kommet længere og længere væk fra evangeliet og på det skammeligste havde misbrugt sin styrke til at berige sig selv. Hovedbudskabet i de 95 teser var kritikken af afladstanken. Altså ideen om, at et menneske ved at gøre gode gerninger eller ved køb af afladsbreve kunne forkorte sin egen og afdøde familiemedlemmers tid i skærsilden, når de dør. Den slags ideer er der intet belæg for i Det Nye Testamente. Her læste Luther, at et menneske kun kunne opnå frelse gennem tro. Gode gerninger og afladsbreve gjorde ingen forskel. Man kan ikke købe sig til gunst hos Gud. Men man kan få den skænket. Når et menneske mærkede, at det var elsket og tilgivet af Gud, så ville gode gerninger følge helt af sig selv, da den, der mødes af kærlighed, giver kærlighed videre. ”Gode gerninger gør ikke en mand god. En god mand gør gode gerninger,” sagde Luther.

Det var ikke Luthers intention at skabe en ny kirke. Han ville reformere den katolske kirke ved at afsløre dens misbrug. Det lykkedes som bekendt ikke. Den kristne kirke i Europa blev splittet og har stadig svært ved at hele sårene efter århundreders blodige krige. Luthers vigtigste fortjeneste er, at han frisatte mennesket og gjorde op med en magtfuld kirkes forvanskning af kristendommen. I en sådan grad, at den katolske kirke selv blev reformeret i kølvandet på kritikken.

Reformationsjubilæet vil blive fejret overalt i Danmark og i de øvrige lutherske lande. I Nyborg foregår det første jubilæumsarrangement på fastelavns søndag den 26. februar, hvor vi efter familiegudstjenesten kl. 14.00 vil plante et æbletræ ved kirkens gavl og på den måde markere 500 året for den Lutherske reformation.


Hans Bredmose Simonsen

Gå tilbage